Lidt om...

Gravid fotografering

Ofte er maven flottest i uge 34-37. Men selvfølgelig ingen regel uden undtagelser.

  • Du kan komme til fotografering i det tøj du bedst kan lide, og føler dig godt tilpas i. Men...
  • Vi foreslår at du har et par søde kjoler med, så dine billeder bliver mere personlige. Vi har dog nogle kjoler du kan låne gratis. Vi kan også kombinere med vores og dine kjoler.
  • Ikke alle er til kjoler, så stramtsiddende toppe og måske netbluser eller hvid/sort skjorte er også gode rekvisitter. Eventuelt din mands skjorter. Tag gerne lidt forskelligt med. Få eventuelt inspiration fra vores billedgalleri.
  • Tag lidt forskelligt undertøj med, gerne i stærke farver og hvidt og sort
  • Jeans og sorte leggins er gode at have med.
  • Pæne sko med høje hæle er gode. Hvis skoene ikke er med på billederne giver de i hvert fald en pæn holdning i din krop ved stående billeder.
  • Har du langt hår, så tænk... langt hår ser godt ud på billeder. Sæt det ikke op, med mindre du absolut ikke vil have håret hængende.
  • Din mand/kæreste er mere end velkommen i studiet, også på billederne. Gerne med sort eller hvid t-shirt eller skjorte. IKKE med logoer og andet på.
  • Og selvfølgelig må du gerne tage dine børn med hvis du har børn. De kan også sagtens være med ved fotograferingen. Vi prøver... har de lyst er det ok... har de ikke lyst er det også ok!
  • For at få mest ud af fotograferingen er det, med vores erfarring, ikke altid så heldigt at have veninder eller mor eller svigermor med ved gravid fotografering. Det sætter ofte nogle uønskede grænser.


Når du booker en tid på vores online-booking kan du vælge almindelig tid eller forlænget tid eller ekstra lang tid.

  • Almindelig tid bruges når der ikke er børn med, og når du ikke skal have flere tøjskift. Typisk laver vi her få opstillinger.
  • Vælger du forlænget tid er der mere tid til børnene og flere tøjskift. Eventuelt også flere opstillinger.
  • Vælger du Ekstra lang tid er der tid til mange tøjskift, og en hel del opstillinger, både i hel- og delfigur. Ved ekstra lang tid, er det ikke en fordel at have børn med. De mister tålmodigheden.